tirsdag den 30. oktober 2012

Majshøsten













# 1 Vi var så usandsynlig heldige, at ligesom vi kom hjem fra arbejde/dagpleje, var naboen i gang med at snitte majs! Det skulle selvfølgelig beundres. Så vi besteg mudrede marker, store vandpytter og majsrester for at komme helt tæt på de store maskiner.

# 4 Hvis man kigger godt efter, kan man lige skimte Marie og Allan i Claus' traktor. De kørte lige et par runde, hvor den største oplevelse havde været, at "nit-nitteren" (finsnitteren, red.) havde siddet fast og skulle trækkes op.

# 5 Majshøst betyder desværre også mudder og plæver over det hele, som jo kommer, når store maskiner kører i våde marker.


mandag den 29. oktober 2012

Inspiration








#1 Flagranke i hoveddøren.
#2 Troldegrene i vase.
#3 Haloween-figurer i vinduet.
#4 Fad med små æbler og lys på spisebordet.
#5 Babuska-dukker bag urtepotteskjuleren.
#6 Blomst tæt ved udspring.
#7 Amagerhylde med flødekander og glas (+ Loch Ness)

søndag den 28. oktober 2012

Ugen der gik....


 




Puha, der har været travlhed i det lille hjem i denne uge.
Allan har haft vagt, og for en gangs skyld har det betydet ekstra arbejde udover den fastlagte arbejdstid. Så specielt denne weekend har været lidt afbrudt, hvor han har været væk nogle timer af gangen! - det der kærestetid, må vi jo så bare lige tage på et andet tidspunkt!! 

# 1 Jeg elsker Netto og deres "rode-kasser". Et hurtigt besøg i denne uge endte med indkøb af 2 bøger om hækle og strikke. Det skal være mit næste projekt, engang når tiden bliver til det. Først skal jeg liiiggge have afsluttet en klokkestreng til Marie (som har været undervejs i 2 år...)!

# 2 Eleverne på efterskolen har lavet græskarhoveder onsdag aften - og dette smukke syn mødte mig på parkeringspladsen efter bestyrelsesmøde! Dejligt med kreative unge mennesker!

# 3 Man må finde sig i meget som kat hjemme hos os. "Misser" skulle da helt bestemt høre musik, mente Marie!

# 4 Søndag aften og lækker mad! Mørbradgryde med ris og forskellige salater! Lækkert!
Allan og Marie er sendt afsted for at handle (et lille hurra for den ændrede lukkelov!), så der er ro til at kræse om maden. Jeg synes tit og ofte, at aftensmaden bliver lidt forhastet, altid de samme retter og ikke så sund, som man gerne ville!
I denne uge har vi kørt efter madplanen fra www.dk-kogebogen.dk og det har fungeret super fint! Det skal helt sikkert prøves af en anden gang!

lørdag den 27. oktober 2012

Marie 0-2 år i billeder


Jeg har længe haft i tankerne at samle alle månedsbillederne, vi har taget af Marie gennem årene og se udviklingen fra baby til tumling! Her på en stille efterårsaften, blev det så endelig gjort! 

Resultatet er lidt tåreknibende at kigge på - for hold da op, der er sket en masse fra en lille pige, der kom ud af maven en søndag aften i september 2010 til en stor pige, der står på stranden i oktober 2012!

Vi har hver måned taget billeder af Marie sammen med en ko-bamse, som hendes moster Anne har haft med hjem fra Skotland - nogle måneder er den dog glemt (ups!).

Kig igennem, hvis I har lyst - det er måske lidt langt...

Nyfødt

1 måned


2 måneder

3 måneder

4 måneder

5 måneder

6 måneder

7 måneder

8 måneder

9 måneder

10 måneder

11 måneder

12 måneder - 1 år!

13 måneder

14 måneder

15 måneder

16 måneder

17 måneder

18 måneder

19 måneder

20 måneder

21 måneder

22 måneder

23 måneder

24 måneder - 2 år!

25 måneder


tirsdag den 23. oktober 2012

Borddekoration


Har hygget sammen med lidt tørrede blomster fra haven, lidt oasis og en zink-skål! Det blev til denne borddekoration med tørrede hortensia, røde bær, tørrede (et-eller-andet-højt) og hvide roser! Tænker at roserne kan skiftes ud med andre friske blomster løbende, så dekorationen kan holde i mange uger!

mandag den 22. oktober 2012

Zentangle


Jeg er totalt hoppet på "zentangle-bølgen" - elsker de klare streger, formerne og roen omkring selve udarbejdelsen af dem! Indtil videre er jeg vist stadig på "begyngerniveau", men har nok snart mod på at kaste mig ud i større og mere kreative projekter! Disse tre er tegnet i forrige uge - og hænger nu på væggen hjemme i spisestuen!

søndag den 21. oktober 2012

Sidste feriedag!







Så er efterårsferien snart helt slut! Det har været en skøn uge med lidt arbejde, formiddagskaffe hos en veninde, hygge med Marie og fest hos en gammel kollega! Nu venter hverdagen igen i morgen, vækkeuret ringer kl. 6.10 og så er det bare op af fjererne.  Først skal vi dog lige hjem til svigermor og have hjemmelavet klar suppe - jeg har i hvert fald en mand, der glæder sig - suppe er total favorit-spise!!

# 1 Torsdag havde vi feriebesøg af faster Heidi, og der blev bare hygget igennem!

# 2 Fredag holdt Allan ferie og mens håndværkerne var i kælderen og arbejdede, tog vi en tur til skovlegepladsen ved Fjand! Skøn formiddag i en regnvåd skov.

# 3 Marie turde for første gang en tur i rutsjebanen - stort hit!

# 4 Far og datter i bedste grimasse!

# 5 Lørdag aften vi til 30 års fødselsdag hos min gamle kollega, Torben, og Marie hyggede imens hos mormor og bedstefar i Tørring!  De havde lovet at passe hende indtil efter middagslur, så fik lov til at sove HELT til kl. 10.30!  Skønt - kan slet ikke huske, hvornår jeg sidst har sovet så længe!