tirsdag den 26. februar 2013

Jeg holder øje med dig....


Marie synes, det er SÅ hyggeligt at sidde i vindueskarmen og kigge ud på verden! 
At Allan så gik frem og tilbage og pakkede sin bil med motorsavsting gjorde det bestemt ikke mindre sjovt! 

søndag den 24. februar 2013

Projekt værksted vol. 1







Billeder fra sidste weekends projekt værksted: Der blev kørt sand ind og støbt sokkel til skillerum.

#1 Marie og bedstefar gør, hvad de er bedst til - at holde godt fast på skovlen!

#2 Der dirigeres med Allan!

#3 Støbemesteren in action!

#4 Med god hjælp fra Lucas og Noah, der også var på besøg.

#5 Svigermor inspicerer om Allan nu også gør det godt nok!

#6 Fri leg i kæmpe sandkasse!

tirsdag den 12. februar 2013

Så er der bestilt...

Efter i et par måneder at have bandet og svovlet over manglende forbindelse, pludselige udfald midt i telefonsamtaler og generel teenage-agtig opførsel af min iPhone 4, har jeg nu bestilt ny telefon. 

Det blev til iPhone 4S - jeg er ikke helt klar til den nye iPhone 5 endnu! Jeg synes, den virker for stor, og så er jeg lidt skræmt, at historierne om, at den bøjer/knækker. Det er måske ikke helt optimalt med en lille tøs i huset, der også gerne vil låne mors telefon.

Det er nok lidt Maries skyld, at den gamle er lidt i udu. Den har været udsat for lidt forskellige tæsk og tab i tidens løb. 

Nu håber jeg bare den snart kommer! Det nye sim-kort er dukket op, men telefonen har ikke vist sig endnu. Måske det hænger sammen med, at min nummerflytning fra call-me til telmore først kunne lade sig gøre den 7/3!!! Er det ikke bare et tast på computeren? Det kan da ikke tage så lang tid! 

onsdag den 6. februar 2013

Hvad der sker.....

... når man lader Marie lege med telefonen!


En lille syg trold!




Vi troede lige, at vi ville slippe udenom - men det gik ikke! Sygdommen ramte også Vester Tim! Marie vågnede torsdag morgen med feber, ikke synderlig meget, men nok til, at det hed en hjemmedag. 
Formiddagen blev brugt i nattøj med Bamse og Kylling på computeren, lidt tegning og sammenlægning af vasketøj for morens vedkommende. MEN efter middagsluren steg og steg og steg temperaturen og en lille skidt Marie kunne slet ikke finde ro og hvile. Selv ikke at putte i mor og fars seng hjalp. Til sidst faldt hun dog i søvn oppe ved mig midt i aftensmaden - lidt hyggeligt, så der fik hun lov til at ligge lidt!

Fredagen blev brugt sammen med farmand og Teletubbies - og lørdag var hun helt frisk til at underholde ved Oldefars 85 års fødselsdag!

En dag i skoven!


Vi fyrer med flis - og derfor skal der jo også laves lidt flis engang i mellem. 
Allan og kammerat Mogens er i gang i en nærliggende skov, hvor de har fået lov til tynde ud i fyrtræerne, som står lidt for tæt! I følge Allan vil det give varmen 2 gange, for det er et stort stykke arbejde at fælde og slæbe stammerne ud, så Mogens kan hente dem med traktoren og kører dem hjem til opbevaring. 
I søndags fik Allan heldigvis hjælp af lillebror Jonas til slæbearbejdet! 
Bemærk venligst vognen på sidste billede - sådan én laver man jo lige selv!